Dansk Mobil Beton A/S får egen pumpeafdeling

Dansk Mobil Beton A/S får egen pumpeafdeling

Den nuværende leverandør af pumpeydelser kan ikke følge med, så nu tager vi konsekvensen og opretter egen pumpeafdeling

Vi oplever i øjeblikket stor fremgang i salget af beton til både professionelle og private kunder. Konceptet med at blande betonen direkte på byggepladsen med alle de fordele, der følger med. Det er noget som man i byggebranchen for alvor er ved at tage til sig.
Som en naturlig følge af, at vi får flere kunder stiger efterspørgslen efter betonpumpning. Desværre oplever vi ofte, at vi ikke kan skaffe de efterspurgte pumper, når kunderne har brug for dem. Det er derfor må vi nogle gange sige nej til kunden.

Egen pumpeafdeling

Derfor har vi valgt at oprette vores egen pumpeafdeling og vi kan således fremover tilbyde alle vores kunder at få pumpet betonen, som en del af vores service.
Når vi har vores egen pumpeafdeling, risikerer man ikke længere at gå forgæves eller skulle udsætte sin støbning, men vi forventer selvfølgelig også, at det vil kunne tiltrække flere nye kunder, når det bliver almindelig kendt, at vi kan tilbyde pumpning fra dag til dag.