Kvalitet & fremstilling
Forskellen på mobilbeton og traditionel beton
Vores styrke
Hvornår du vælger os – og hvornår vælger du certificeret fabriksbeton
Vælg Dansk Mobil Beton når
- du vil have frisk beton blandet on‑site i etaper (mindre spild, færre koldfuger),
- logistikken er vanskelig for roterbiler, eller der er behov for præcis timing,
- du prioriterer certificerede materialer og FUTURECEM,
- du ønsker tydelige recepter, følgesedler og registrering af friskbetonmålinger.
Vælg certificeret stationær fabrik når
- udbud eller rådgiver kræver certificeret producent (DS/EN 206/DS 206),
der kræves formel overensstemmelseserklæring som kontraktkrav.
Certificerede materialer – altid
Cement
Cement er betonens bindemiddel og har stor betydning for styrke, holdbarhed og hærdningstid. Vi anvender kun CE‑mærket cement iht. EN 197 – og hos os bruger vi kun FUTURECEM; vand/cement‑forholdet styres efter recept for stabil kvalitet.
Tilslag
Tilslag udgør 60–80 % af betonens volumen og påvirker styrke, holdbarhed og arbejdbarhed. Vi anvender udelukkende CE‑mærkede tilslag iht. EN 12620 med dokumenteret kornkurve og renhed, og indregner fugt i sand for korrekt v/c‑forhold og stabil konsistens.
Tilsætningsstoffer
Finjusterer arbejdbarhed, hærdning og holdbarhed uden at øge v/c. Vi bruger kun CE‑mærkede tilsætningsstoffer (EN 934‑serien) – primært flydemidler/superplastificer, evt. accelerator/retarder og luftindblandere – tilpasset vores FUTURECEM‑recepter.
Blandevand
Blandevand skal være egnet til beton iht. EN 1008 (typisk drikkevand) med kontrolleret indhold af salte, sulfater og organisk materiale. Vi indregner fugt i tilslag og justerer vandmængden, så det effektive v/c‑forhold og konsistensen holdes stabile.
Standarder i Danmark
– det vi styre efter
I Danmark specificeres og udføres beton efter EN 206 og den danske anvendelsesstandard DS 206. Udførelsen på byggepladsen kan styres efter DS/EN 13670.
Når vi rådgiver og planlægger leverancen, tager vi udgangspunkt i disse standarder: eksponeringsklasse, styrkeklasse, vand/cement‑forhold, kloridklasse, konsistens og største kornstørrelse.
Vigtigt: Som mobil producent uden tredjepartscertificering må vi ikke markedsføre leverancerne som “certificeret beton”. Hvis udbuddet eller rådgiveren kræver certificeret producent, skal du vælge en certificeret stationær fabrik. Vi hjælper gerne med at afklare kravet i dit projekt.
Betonleverance fra os
– kort fortalt
Materialer: Vi anvender altid certificerede og CE‑mærkede materialer (cement, tilslag, tilsætningsstoffer og vand).
Cement: Vi bruger kun FUTURECEM i vores beton.
Status: Vi er ikke certificeret producent efter DS/EN 206/DS 206 – derfor kan du ikke købe “certificeret beton” hos os.
Produktion: Vi blander on‑site i præcis den mængde og konsistens, du har brug for – du betaler kun for det, du bruger.
Produktion på stedet
– sådan sikrer vi kvalitet
Opskrift & specifikation: Vi fastlægger sammen eksponeringsklasse, styrkeklasse, v/c‑forhold, kloridklasse, konsistens og største kornstørrelse.
Certificerede råvarer & dosering: Materialer med dokumentation og løbende kalibreret dosering efter recept.
Friskbetonkontrol: Praktiske målinger på pladsen (fx sætmål/slump, temperatur og visuel homogenitet) registreres på leverancesedler for sporbarhed.
Tilpasning i realtid: Som mobil værk kan vi tilpasse konsistens og mængde løbende.