Betongulve
Det vigtigste, inden du går igang med arbejdet, er at du har dannet dig et overblik over, hvilken rækkefølge de enkelte delarbejder skal udføres i. Blandt andet er det vigtigt, at du er klar over, om der eventuelt skal indstøbes rør og installationer i gulvet.
Når du støber et nyt betongulv, bør du altid anvende armeringsnet til armering af gulvet. Hvis du overvejer gulvvarme, skal du bruge net, der har en minimumstykkelse på 6 mm. Du skal ifølge bygningsreglementet sørge for, at gulvet etableres på fast bund. Det vil sige at muld og løs jord skal fjernes under gulvet.
Gulv i boliger
Gulve i bolig udføres af beton i passiv miljøklasse med følgende opbygning:
A. Betonlag
B. Evt. dampspærre/radonspærre (kontakt din isoleringsleverandør for råd om udlægning af dampspærre)
C. Varmeisolering/kapillarbrydende lag (se nedenfor)
For at forhindre fugt i at trænge op i gulvkonstruktionen, skal der udlægges et tykt lag grus under betonlaget som forhindrer opsugning af vand nedefra. Dette lag kaldes det kapillarbrydende lag.
Kapillarbrydende lag kan kombineres med det varmeisolerende lag ved at anvende løse letklinker (f.eks. lecanødder) eller plader af polystyrol. Kontakt eventuelt leverandøren for yderligere information.
For at forhindre fugt og den radioaktive gasart radon i at trænge ind i boligen, skal gulvkonstruktionen udføres lufttæt ifølge bygningsreglementet. Det kan blandt andet gøres ved at indbygge et dampstandsende lag af 0.15 mm polyethylenfolie.
Gulvvarme
Ved konstruktioner med gulvvarme vil det ofte være en god idé at rådføre sig med VVS installatøren eller eventuelt en ingeniør.
Alle varmeslanger skal fastgøres til armeringsnettet med strips eller lignende med en afstand på ca. 40 cm. Fastgøres varmeslangerne ikke ordentligt, er der risiko for, at de løfter sig i den våde beton.
Der skal typisk være et passende dæklag af beton ovenpå slangerne. Kontakt din leverandør af slanger for minimumstykkelse.
Gulv i garager
Garager og udhuse er sjældent opvarmet og kan derfor udføres uden varmeisolering med følgende opbygning:
A. Betonlag
C. Kapillarbrydende lag (se nedenfor)
For at forhindre fugt i at trænge op i gulvkonstruktionen, skal der udlægges et 15 cm tykt lag under betonlaget som forhindrer opsugning af vand nedefra. Dette lag kaldes det kapillarbrydende lag.
Gulve i det fri (terrændæk)
Udføres som et enkelt lag beton.
A. Betonlag
Da gulve i det fri typisk udsættes for meget nedbør, vil man typisk anvende en i aggressiv miljøklasse, der tåler en kontinuerlig påvirkning af vand og eventuelt salt, m.v.
Kældergulve
Krybekældre udføres oftest med et enkelt lag beton kaldet ‘klaplag’. Andre kældergulve udføres ofte med samme opbygning som almindelige boliger (se ovenfor):
A. Betonlag
B. Dampspærre (kontakt din isoleringsleverandør for råd om udlægning af dampspærre)
C. Varmeisolering/kapillarbrydende lag
Udlægning og afretning af vibreringsfri beton
Til udstøbning af vibreringsfri betongulve kan man enten benytte pumpe eller sliske. Ved udstøbning af gulve udlægges betonen på traditionel vis med opbygning af støbefront. Betonen bør placeres på sin blivende plads og flyde/løbe i kortest muligt afstand.
Vibreringsfri beton flyder meget let og kan udstøbes og afrettes uden brug af mekanisk vibrering. Støbehøjden kontrolleres for eksempel ved lasernivellering. Afretningen af den vibreringsfri beton sker med en såkaldt jutter (rør monteret på et skaft), der med små lodrette bevægelser langsomt føres over betonen for at dykke stenene. Ved jutning opnår man typisk en overflade med god planhed, men med en lidt grovere struktur og enkelte stentoppe i overfladen.
For at undgå problemer med indesluttet luft og svækkelse af overfladen er det vigtigt, at man ikke påbegynder jutningen for tidligt. Afhængig af konsistens, temperatur og sammensætning bør der gå ca. 15-20 minutter efter udlægning. Det er desuden vigtigt at undgå at træde unødigt i den afrettede beton, da ‘fodsporet’ eventuelt kan efterlade indesluttet luft, som vil kunne medføre svækkelser i overfladen.
En for tidlig jutning kan ydermere have negativ indflydelse på overfladens planhed og dermed er juttetidspunktet en yderst vigtig parameter for at undgå efterfølgende slibearbejde. Ved en for tidlig jutning kan der opstå en tynd vandfilm mellem jutteren og betonoverfladen, hvilket igen kan medføre punktvise fordybninger i overfladen. En sådan overflade vil efterfølgende kræve et større efterbehandlingsarbejde for at opnå en plan overflade.
Til udstøbning af gulve med sætmålsbeton kan man enten benytte pumpe eller sliske. Betonen udlægges på sin blivende plads, da betonen ikke flyder på samme måde som for eksempel vibreringsfri beton.
Når betonen er lagt, er det vigtigt at der sker en mekanisk vibrering for at sikre at betonen fordeler sig i hele støbeformen og omkring eventuel armering m.v.
Når underlaget er klart, skal det færdige gulvniveau afsættes ved hjælp af kanten på selve støbeformen eller ledere. Som ledere kan anvendes brædder på kant, men ofte anvendes såkaldte betonledere af jern eller plastik.
Vælger man at bruge betonledere til afretningen af betonen, er det en god idé, at sætte dem i en beton, der har en stivere konsistens end den, der skal anvendes til selve gulvet. Lederne anbringes med en indbyrdes afstand svarende til den ønskede arbejdsbredde, som helst ikke skal være mere end 2 m. Husk at afsætte plads til eventuel slidlag og at udføre udsparinger for rørføring, kloak m.v.
Selve afretningen af betonlaget sker med et bræt.
Udlæg ca. 1 m ad gangen i støberetningen. Straks efter en rå afretning udfyldes eventuelle huller og der foretages en finafretning ved at trække afretterbrættet i en zig-zag bevægelse. Efterhånden som støbningen skrider frem, trækkes rør eller lister med frem og sporet i betonen efterfyldes og afrettes.
Udlægning og afretning af sætmålsbeton
Efterbehandling
En afdækning af overfladen kan være nødvendig, for at undgå svindrevner uanset om du har støbt med vibreringsfri eller almindelig sætmålsbeton. Ofte vil det være vanskeligt at afdække store gulvflader hurtigt nok med plast. I sådanne tilfælde kan man i stedet fugte betonen med vand indtil betonen kan betrædes efter ca. 1 døgn, hvorefter der kan afdækkes med plast.
Udtørringsbeskyttelse med forseglingsmiddel
- På dage hvor solen skinner, lufttemperaturen stiger og vinden blæser, øges fordampningen af vand fra nystøbte betonkonstruktioner. Dette er særligt kritisk for betonkonstruktioner med relativt store ubeskyttede overflader som f.eks. gulve. I takt med at vandet fordamper fra den friske beton, øges det kapillære undertryk i poresystemet, hvilket i værste fald kan resultere i dannelsen af plastiske svindrevner. For at modvirke dette fænomen findes der tre mulige løsninger:
- Vådholdelse
- Tildækning med plastdug
- Påføring af et forseglingsmiddel, også kaldet curing
Læs mere om Curing (forseglingsmidlet) i PDF’en:
Miljøklasser
Beton produceres i flere forskellige miljøklasser, afhængig af den påvirkning betonen udsættes for, fra det omkringliggende miljø.
Grundlæggende er der tre forskellige miljøklasser, som du skal forholde dig til, når du støber med beton:
1) passiv | 2) moderat | 3) aggressiv miljøklasse
Dertil kommer ekstra aggressiv miljøklasse, der dog kun anvendes til særlige konstruktioner, hvor påvirkningen fra for eksempel vejr og vind er ekstrem.
Figuren nedenfor er en grafisk illustration af hvilke miljøklasser, der anvendes til forskellige støbeelementer.
Beton produceres i flere forskellige miljøklasser, afhængig af den påvirkning betonen udsættes for, fra det omkringliggende miljø.
Grundlæggende er der tre forskellige miljøklasser, som du skal forholde dig til, når du støber med beton:
1) passiv | 2) moderat | 3) aggressiv miljøklasse
Dertil kommer ekstra aggressiv miljøklasse, der dog kun anvendes til særlige konstruktioner, hvor påvirkningen fra for eksempel vejr og vind er ekstrem.
Figuren nedenfor er en grafisk illustration af hvilke miljøklasser, der anvendes til forskellige støbeelementer.
